England vil forbyde CSC-kontrakter for milliarder

It-virksomheden CSC er under stor kritik i England, hvor premierministeren helt vil forbyde kontrakter med selskabet. Se her hvorfor.

Artikel top billede

Det er ikke kun i Danmark, at CSC har problemer. På den anden side af Nordsøen er it-virksomheden kommet under massiv kritik fra den engelske premierminister, David Cameron.
CSC er storleverandør af it til det engelske sundhedsvæsen, men gennem længere tid har selskabet ikke kunnet leve op til sine kontrakter.

Vores engelske søstermedie, Computerworld UK, skriver, at CSC har misset en lang række af deadlines på patienthåndteringssystemet Lorenzo. 

Problemerne har allerede fået National Health Service til at droppe en af kontrakterne med it-virksomheden.

Kan droppe alle kontrakter

CSC har kontrakter for over 25 milliarder kroner med det engelske sundhedsvæsen, hvilket kan sættes i perspektiv af de 18 milliarder kroner, som hele den danske offentlige sektor bruger på it om året.

Men nu advarer premierminister David Cameron så CSC om, at regeringen overvejer at annullere samtlige af de mange milliard-kontrakter.

Han slog samtidig fast, at England ikke vil indgå nye kontrakter med selskabet, før der er blevet foretaget en undersøgelse af problemerne.

Patienthåndteringssystemet Lorenzo er udviklet af CSC's samarbejdspartner iSoft, som firmaet allerede i 2007 overvejede at købe. Dette køb blev dog først realiseret i sidste måned. 

iSoft har også leveret til konkurrenten Accenture, som CSC i 2006 overtog en række milliard-kontrakter med den den engelske stat fra.

Navnenyt fra it-Danmark

Forte Advice har pr. 19. januar 2026 ansat Karoline Lotz Jonassen som Head of Business Design. Karoline skal især beskæftige sig med business design, og hvordan kunder strategisk innoverer eller arbejder med nye forretningsområder. Karoline kommer fra en stilling som Future Commerce Lead hos IMPACT Commerce. Nyt job

Karoline Lotz Jonassen

Forte Advice

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

Jimmi Overgaard

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job